Mordroman - Kim Leine

"Valdemarsdag" er en blanding af fiktion og virkelighed: det mord, der Valdemarsdag 1938 sætter handlingen i gang, blev begået af forfatterens farfar, i romanen kaldt Erik Rasmussen, og i et kort efterord følger Kim Leine farfarens skæbne op.

Romanen spænder over et døgn fra den tidlige morgen, hvor den kyniske Erik Rasmussen velovervejet begår sit jalousimord, til han sent om aftenen arresteres. Kim Leine følger hans færden denne dag, hvor han opsøger steder, han har haft tilknytning til: sit barndomshjem, sine hjem og sine skiftende bopæle. Han ønsker at konfrontere faderen med resultatet af hans opdragelse: "Din søn morder, din datter gadetøs. Se, hvad du har skabt."

Indskudt i romanen er så hans erindringer om barndommen med en livsfjendsk og følelsesdræbende far, der er stærkt religiøst engageret, og som hjemme forskanser sig utilnærmeligt bag sin avis, samt en mor, der kun åbner sig, nar faderen ikke er til stede. Han husker livet på søen, samværet med skøger og endelig den skæbnesvangre forelskelse i den sensuelle Zenia, som viser sig at kunne være et ufremkommeligt og labilt menneske, som ikke er i stand til at fastholde et engagement i noget som helst. Og dog er det, som står denne Zenia Kim Leines hjerte nært. Måske skjuler der sig her et portræt af en farmor.

Gennem disse glimt fra Erik Rasmussens fortid og de officielle bilag, der er anført i romanen, tegner Kim Leine et billede af en velbegavet mand, som er kommet skævt fra start i barndommen på grund af den dømmende, tavse far: Hans forsøg på at frigøre sig ved at stikke til søs, lykkes kun delvis. Det er, som om alt, hvad han får fat på, er dømt til at mislykkes. Han kan i disse år ikke findes en mening med noget som helst. Et enkelt glimt af glæde finder han hos en pige i Antwerpen, men også her stikker han af. Først da han har besluttet sig for mordet og nøje planlagt det, føler han en mening med tilværelsen.

Kim Leine er en glimrende menneskeskildrer. Hans ydre portrætter en gennemført på næsten naturalistisk vis, og der er en fin harmoni mellem dem og de skildrede personers indre, og med baggrund i Erik Rasmussens skitserede fortid nærmer bogen sig en forståelse for og en forkyndelse af den enkeltes ret til selvtægt. Hertil kommer, at bogen har et solidt portræt af de sociale kår i tiden op til den Anden Verdenskrig.

"Valdemarsdag" er en bog, der er så præcis i sine enkeltheder og så rig i sit udsyn, og man fascineres af dens uafvendelige og fængslende psykologi.