k0NOprgTpsqT

Henrik Fiig har digtet 12 sange over 12 H. C. Andersens-eventyr og komponeret en mere eller mindre rockpræget popmusik til dem, samt fået en række mere eller mindre estimerede kunstnere til at medvirke.

Det er der ikke kommet noget godt ud af! Ikke fordi Frits Helmuth, John Martinus, Kirsten Siggaard, Marianne Mortensen, Pernille Schrøder om mange flere ikke yder deres bedste, men fordi teksterne er under lavmål og musikken ret stereotyp.

Lad sidste strofe af "Den grimme ælling" illustrere niveauet som skræk og advarsel: Ve" du, hva" den fik? Den fik til sidst en bedre vane. Og hva" var det for en? Den ku" se sig selv som svane.

De andre svaner svømmede så stolte rundt, i det sekund så svanen, hvem den var. Den jublede i hjertet, og så stammede den, et lille sødt hurra.

Projektet er så godt som dømt på forhånd til at mislykkes, for H. C. Andersens eventyr er ikke bare et plot – de er også det sprog, plottet er fortalt i.

I "Den lille pige med svovlstikkerne" skriver H. C. Andersen: "og hun strøg ihast den hele Rest Svovlstikker, der var i Bundtet, hun vilde ret holde på Mormoer; og svovlstikkerne lyste med en saadan Glands, at det var klarere end ved den lyse Dag.

Mormoer havde aldrig før været saa smuk, saa stor; hun løftede den lille Pige op paa sin Arm, og de fløi i Glands og Glæde, saa høit, saa høit; og der var ingen Kulde, ingen Hunger, ingen Angst, de vare hos Gud!"

Henrik Fiig slutter således: Da den sidste svovlstik lyser op i pigens hånd, så tænker hun, at nu er håbet ude. Men med et da kommer mormors milde gode ånd og giver hende fjer og engle-pude.

Der findes et begreb, der hedder droit moral, dvs. kunstnerens moralske eller ideelle ret til at hævde sit navn i forbindelse med et værk og til at modsætte sig forvanskning af det.

Nu kan H. C. Andersen af gode grunde ikke modsætte sig disse popificerede versioner af eventyrene og historierne i anledning af den tilstundende 200-årsdag.

Når der alligevel falder én stjerne, skyldes det først og fremmest de udøvende musikere og sangere, f.eks. Kirsten Siggaard som sært nok vil lægge navn til denne CD. Endnu større er min forundring over følgende passage i følgeskrivelsen: "H. C. Andersen 2005 Fonden har støttet H. C. Anderledes med det officielle HCA2005 logo og dermed anerkendt, at netop denne cd er en del af genfødslen af H. C. Andersen i nye og spændende omgivelser." I "Vinden fortæller om Valdemar Daae og hans Døtre" står der: "Hu- u- ud! Fare hen!" – det er Omqvædet paa Visen."