Erfaringscountry - Mister Jack and the Daniels

Mister Jack and the Daniels - et country/rock’n roll orkester, der når ud til sit publikum!

Efter ni års turen rundt i landet har Mister Jack and the Daniels oparbejdet et ry som et af de mest energiske og underholdende bands. Bandet imponerer alle aldre med en blanding af up-tempo, rock’n roll og følsomme country-ballader. Bandet er tro imod stilen og puster nyt liv i de klassiske hits. Du er garanteret underholdning og musik i høj kvalitet.

Det er ikke tilfældigt, at forsanger Lars Clausen når ud over scenekanten.

Mister Jack and the Daniels udgør fire mand, men hvis arrangementets størrelse og økonomi tillader det, har vi mulighed for at tage ekstra musikere med.

Med Lars som frontperson og et dygtigt hold musikere formår Mister Jack and the Daniels at skabe en fest og tilpasse os et hvilket som helst publikum uanset mængden, aldersgruppen og stemningen. Vi har spillet til arrangementer med alt fra 30 til 3000 mennesker og ved af erfaring, at det ikke gør nogen forskel.

Repertoire hos Mister Jack and the Daniels spænder bredt fra Johnny Cash, Roy Orbison, Elvis, Chuck Berry og Willie Nelson til Waylon Jennings, Garth Brooks, Bill Monroe og Carl Perkins.

Ni års erfaring på scenen har gjort bandet, teknisk dygtige, levende, og rutinerede.